Væver og billedkunstner Annette Bredstrup ...
- steen794
- for 9 timer siden
- 3 min læsning

Jeg har vævet i 40 år. Jeg tog min uddannelse på Århus Kunstakademi, hvor jeg var heldig at få billedevæveren Magrethe Agger som lærer. Det er blevet til mange vævninger gennem årene og mange af dem måler 1 x 1 meter.
Et samarbejde om mønstre til puder
For nogle år siden blev jeg kontaktet af garnfirmaet Fru Zippe, der ønskede at bruge nogle af mine skitser til mine billedetæpper. De ville lave dem om til mønstre, som kunne bruges til broderede puder. Det er blevet til et spændende samarbejde. Hvert andet år ca. har jeg siden besøgt Fru Zippe med nye mønstre, så de kunne vælge de mønstre ud som de kunne bruge til puderne.
Inspiration får jeg fra rejser og studieophold
Indien: Jeg tog for nogle år tilbage med Mellemfolkelig Samvirke til Nordindien, som volontør for at tegne og male med børn.
- At være i Indien var vildt inspirerende for mig, da jeg elsker farver. Børnene tegnede og farvede flotte ting, og godt jeg havde taget materialer med, for de havde ikke meget at gøre godt med.
Da jeg kom hjem til Danmark tegnede jeg et tæppemønster med stærke farver og hvide garner, som også blev til et pudedesign.
Jeg lavede også et rundt pudemønster med blomster på - det kaldes for “Hippieblomst”.

Iran: For nogle år siden rejste jeg til Iran for at besøge min ældste søn, som læste sprog i Iran, og jeg havde taget min yngste søn med som var 15 år.
Jeg gik med tørklæde i 8 dage, og selvom det var varmt, var det nødvendigt.
I Iran fandt jeg et mønster med takker og krydser på en folkedragt, som var rød og gul i farverne. Jeg blev også inspireret af de traditionelle mellemøstlige mønstre med ruder og firkanter, som står på spidsen.
Begge mønstre blev sidenhen brugt i vævede tæpper samt til pudemønstre.
Disse mønstre i røde farver sælger især godt i Japan samt USA.
Fanø: Jeg har besøgt Fanø utallige gange de sidste 34 år, hvor jeg har været heldig mange gange at få et ophold i kunstner boligen Malerhuset i Sønderho.
Jeg bliver altid inspireret af de gamle smukke huse, landskabet og Vesterhavet.
Da jeg holder af folkemusik, har jeg tit været til dans i forsamlingshuset, og har danset den lokale dans Sønderhoning med de lokale.
Når jeg er på Fanø, så vandrer jeg ved havet, ligger nogle gange i klitterne og hvis der er lavvandet går jeg den lange tur ud til sælerne.
På en af disse ture fandt jeg inspiration til mønstret Sandblomst fra en engblomst, som bøjer sig i vinden. Det blev til en vævning på 1,2 x 1,2 meter samt til endnu et pudemønster.
Min yngste søn, som var hjemme på ferie, sagde sjovt nok, da han så vævningen, at hvis han skulle have et tæppe, så skulle det være med Sandblomst-mønsteret, så det fik han. Han er idag grafisk designer og bor i Schweiz.
Billedeskole og eventyrer
Da jeg i mange år har arbejdet på billedeskole for børn og bl.a. har lavet collage med dem, lavede jeg mønsteret “Eventyr” - et billede med geder og slotte.
Det er meget enkelt og på en turkis baggrund. Jeg har hørt, at det skulle være en sællert som mønster.
Juletræstæppe
Et juletræstæppe har jeg også lavet - inspireret af en otte takket stjerne. Mønsteret indeholder også en bispestav og stjernedrys.
Som sagt et interesant samarbejde, og det er for mig stadig spændende at opleve sit design oversat til et andet tekstilt udtryk i forhold til en billedevævning.



