top of page

Tinghuset, Ebeltoft

20-års Jubilæumsudstilling

SYDDJURSKUNSTNERE – 20 år i vækst

JUBILÆUMSUDSTILLING 33 professionelle kunstnere: billedkunst · keramik · skulptur · papirkunst · tekstilkunst Fernisering lørdag den 30. maj kl. 14.00. Ebeltoft Kunstforening har i anledning af Syddjurskunstnernes 20-års jubilæum givet dem en anerkendende udstillingsmulighed i jubilæumsgave. Udstillingen finder sted i Kunstbygningens flotte Tingsale. Syddjurskunstnerne har gennem forenings 20-års eksistens været en både spændende og vigtig gruppe kunstnere i Syddjurs Kommune. Kunstnerne dannede foreningen ud fra et ønske om at synliggøre deres arbejde for en bredere offentlighed – og samtidig skabe et fagligt og socialt netværk med ligesindede. Syddjurskunstnerne har i alle årene givet stor glæde og kunstnerisk inspiration. Lokalt og gennem udstillinger rundt om i landet. Foreningens flagskib har dog altid været påskeudstillingen på Fuglsøcentret i Knebel på Mols. Udstillingen i Kunstbygningen Tinghuset vil byde på en mangfoldighed af udtryk indenfor maleri, keramik, skulptur, papir- og tekstilkunst. De fleste af kunstnerne udstiller helt nye værker, skabt til denne udstilling. Samtidig hylder udstillingen det kreative fællesskab, der gennem 20 år har været med til at styrke kunsten og kunstnerlivet på Djursland.

Klik på billede for stor størrelse

bottom of page