Vi afholder en ekstra 20-års jubilæumsudstilling i Tinghuset
- steen794
- for 2 dage siden
- 1 min læsning

Ebeltoft Kunstforening har som jubilæumsgave givet os næsten en hel måneds udstillingsmulighed i Kunstbygningen Tinghuset på Torvet i Ebeltoft.
Udstillingen finder sted i Kunstbygningens flotte Tingsale.
30. maj til 28. juni 2026.
Fernisering den 30. maj kl. 14.00
Åben alle dage fra kl. 11.00 - 16.00
Kom og oplev billedkunst, keramik, skulptur, papirkunst og tekstilkunst fra 33 professionelle kunstnere i Syddjurs Kommune.
De fleste af os udstiller helt nye værker, skabt til denne udstilling. Samtidig hylder udstillingen det kreative fællesskab, vi nu gennem 20 år har haft i foreningen Syddjurskunstnere. Det har på mange måder været med til at styrke kunsten og kunstnerlivet på Djursland.




